
At blive A-leverandør er en status, man gør sig fortjent til. Den hviler på leveringssikkerhed, ensartet kvalitet og et samarbejde, hvor begge parter kan regne med hinanden. Derfor er vi stolte af, at aftalen nu er på plads.
Vi har lagt vægt på en aftale, der er god for begge sider. Det er den slags aftaler, der holder i længden: kunden får en stabil samarbejdspartner, og vi får et solidt grundlag at planlægge og udvikle os ud fra.
Aftalen er også en anerkendelse af den måde, vi arbejder på: konstruktion, laser, buk, svejs og montage under ét tag i Brønderslev, med fuld digital sporbarhed på hvert emne. For kunden betyder det én leverandør at forholde sig til og ét sted at ringe hen.
Tak for tilliden. Vi glæder os til samarbejdet.
Mangler I også en leverandør, der tager hele vejen fra tegning til færdigt emne? Kontakt os, så tager vi en snak om jeres opgave.